Om os

Designdelicatessen byder på et inspirerende univers af både danske og internationale anerkendte interiør- og møbel brands, der tilfredsstiller enhver smag. For parret bag Designdelicatessen, Eva Kaas Ibsen og Christopher Rasmussen, har design altid være en brændende passion – en passion for design, når det bevæger sig på grænsen af kunstens verden. 
 
Med et ønske om at dele denne passion med andre, og give dem mulighed for både at begejstres og forundres, rejste Eva og Christopher i 2004 rundt i verden sammen for at finde agenturer fra unge, ukendte og interessante designere. For at give alle mulighed for at købe de nye spændende designs, uanset geografisk placering, startede Eva og Christopher Designdelicatessen som en webshop i 2005. De var nogle af de første i branchen.

I 2008 udvidede Designdelicatessen med en fysisk butik på Frederiksberg Allé 44. Butikken er sidenhen flyttet til det tidligere postkontor i nummer 6, og byder på to etagers designdelikatesser. Her kan man blive inspireret af et bredt udvalg af webshoppens mere end 4000 produkter.