Lean Back er en elegant, tilbagelænet loungestol i 50’er design, skabt af den anerkendte danske møbeldesigner Arne Hovmand-Olsen.
Til trods for letheden og et næsten svævende udtryk er loungestolen utrolig behagelig at sidde i og inviterer til lange ophold med samtaler omkring sofabordet eller fordybelse i bøgernes og magasinernes verden. Armlænet i massivt træ er så elegant formgivet, at det næsten ligner læder med sit bløde svaj. Som en særlig kvalitet i designet er Lean Back loungestolen smuk fra alle vinkler, så den kan stå frit i rummet.
Loungestolen fås med læderhynder for et helt klassisk udtryk eller polstrede hynder i kanvas eller velour for det mere modige look. Vælg mellem eksklusive møbelstoffer, velour eller kanvas fra blandt andre Kvadrat i nøje udvalgte farver fra Warm Nordic universet eller læder af højeste kvalitet. Lean Back stolens stel fås i eksklusive træsorter.
Designer | Arne Hovmand-Olsen |
Højde | 78 cm |
Dybde | 78 cm |
Bredde | 68 cm |
Vægt | 9 kg |
Sædehøjde | 41 cm |
Årstal | 1957 |